Irrigation – den naturlige løsning

Research viser, at hver 10. af os har problemer med afføringen, som vi enten ikke kan holde på eller komme af med – til skade for helbred og livskvalitet.

En naturlig løsning på problemerne er rektal irrigation – også ofte omtalt som transanal irrigation (TAI) eller anal irrigation. En metode, som har været kendt i århundreder.

Ved rektal irrigation føres vand ind i tyktarmen via anus. Vandet stimulerer tarmen, så afføringen tømmes ud.

Studier har påvist, at regelmæssig irrigation er en yderst effektiv metode til at forhindre forstoppelse eller til at afhjælpe fækal inkontinens i 24 til 48 timer.

Med irrigation begrænses den tid, du bruger på toilettet, væsentligt. Du får kontrol over din afføring, og du bestemmer selv tid og sted.

Symptomer ved afføringsproblemer

Problemer med afføringen kan opleves som mavesmerter, spasmer, oppustethed, tarmluft, manglende evne til at holde på eller give slip på tarmluft, løs og vandagtig afføring, forstoppelse, diarré, opkast og vægttab.

Og problemerne kan medføre rektal blødning, hæmorider, rektal prolaps, analfissur eller hudsår.

Traditionelle behandlinger

Afførings- og tarmproblemer kan behandles ved hjælp af traditionelle metoder, f.eks. diæt og væskeregulering, regelmæssig motion, brug af afføringsmidler eller lægemidler, der virker stoppende, digital stimulering eller manuel tømning eller kirurgi som f.eks. en kolostomi.

Traditionelle metoder løser dog ikke altid problemerne, og løses de ikke, kan det have en voldsomt negativ indvirkning på hverdagen og livskvaliteten.

Hvem kan få hjælp af irrigation?

Rektal irrigation kan hjælpe:

  • Personer med neurogene lidelser eller skader, f.eks. rygmarvsskade og dissemineret sklerose
  • Personer med kronisk fækal inkontinens
  • Personer med kronisk konstipation
  • Ældre, der er immobile eller sengeliggende i lange perioder

Er det sikkert at irrigere?

Rektal irrigation er sikker, så længe man følger nogle få simple regler:

  • Patientens tarm bør vurderes omhyggeligt af kvalificeret sundhedspersonale, inden han eller hun påbegynder en irrigationsrutine. Sundhedspersonalet bør som minimum være til stede, når patienten udfører første irrigation for at sikre, at patienten har forstået processen og gennemfører den korrekt.
  • Følg altid anvisningerne. Dette vil reducere risikoen for tarmperforering, hvilket, om end sjældent, er en mulig komplikation ved udførelsen af irrigation. Søg straks lægehjælp, hvis der opstår tarmperforering.
  • Det kan være nødvendigt at mindske mængden af vand og hyppigheden af irrigation for at opnå den optimale virkning.
  • Bemærk, at der kan forekomme mindre bivirkninger som f.eks. lette mavesmerter, kvalme, let blødning og træthed.